Så var det tilbage i håndarbejdslokalet i dag, vores lektier til i dag var vores fantasidyr og jeg vil da gerne lige præsentere jer for mit.
Den tragiske historie om Elgen Elin
Elgen Elin er et rigtig flot trofæ som hænger i en stue i det mørke Jylland.
Elgen Elin, var en glad ung og frisk elgko, der indtil sidste sommer boede oppe i det nordligste Norge. En dag, da hun hun gik ude i skoven og hyggede sig, opdagede hun en mand med et gevær og rødt skæg. Hun mærkede straks faren og vidste at hun straks måtte tage benene på nakken... Elgen Elin begyndte at løb, hun løb og løb og løb og endte til sidst ved et renoveringsanlæg for kontamineret jord. Selvom Elgen Elin havde løbet så hurtigt hun kunne og var blevet meget forpustet, havde manden med geværet og det røde skæg alligevel fundet hende. Hun løb hurtigt om bag en stak af det forurenede jord, men der var han igen.. ihh hun gik helt i panik, så hun løb om den ene jordstak efter den anden.. Men så, åhhh nej, midt i al panikken og rædslen gled Elgen Elin. Hun gled og landede i en lille ulækker sø med vand, vand der var helt blågrønligt af kemakalier fra den kontaminerede jord. Elgen Elin kæmpede og kæmpede for at komme op af vandet.... men så... BANG. Manden med geværet og det røde skæg, ramte hende. Elgen Elin så hele sit fantastiske, men meget korte, liv passere revy og hun mærkede hvordan livet sivede ud af hende. Sivede ud af hende og ned i den blågrønlige sø. Sådan gik det til at Elgen Elins skind blev farvet helt blåt, hendes gevir blev lilla og nu hænger hjemme i stuen hos manden med geværet og det røde skæg.Ja, det var lige en lille historie, som udviklede sig i processen, med skabelsen af Elin, stakkels lille Elin.. :o)
Ellers er jeg i gang med et par tøfler, som bliver lavet i pladefilt og herefter syet sammen.
Og jeg har taget med hjem fra skole, så jeg lige kan prøve og se om jeg kan finde ud af at filte et par vanter, jeg deler selvfølgeligt resultaterne med jer, når jeg er færdig!
Ha en dejlig tirsdag-aften, nu vil jeg slappe af med lidt fjernsyn, det har været en lang dejlig begivenhedsrig dag i håndarbejdslokalet, man kan godt blive lidt udmattet af al den kreativitet.. :o)
Kig snart forbi igen, læg gerne en kommentar og husk at melde dig som fastlæser af min fantastiske blog.. .o)
Kram Anette
Ha ha ha :-) Glæder mig til at se den monteret...
SvarSletFor pokker, hvor har du fabuleret!
SvarSlet