Hej allesammen..:o)
Så var det den store dag i dag, jeg skulle præsentere mine dyretrofæer og
fagdidaktisk tale om genbrug og bæredygtighed.
Jeg fik et 7-tal, og den karakter er jeg som sådan tilfreds med, min
målsætning var i hvert fald at få mindst 7, så det klarede jeg jo lige.
Jeg er ikke den bedste i denne verden til at gå til eksamen, men det er som
om at, jo ældre jeg bliver jo værre er det blevet og i dag var ingen
undtagelse. Jeg bliver simpelthen så nervøs at jeg får total munddiare, jeg har
en lille teori om at det simpelthen er gået hen og blevet alt for vigtigt at få
en god karakter. Da jeg gik i gymnasiet havde jeg ikke de flotteste karakterer,
så da det kom til eksamen vidste jeg, at det næsten ikke kunne blive værre og
jeg var meget mere fri til at gå ind og sige noget fornuftigt. Her på
læreruddannelsen har tallet på karakteren fået for stor betydning for mig, så
jeg får mig selv helt kørt op - jeg læser og forbereder mig for sindsygt, og
her mener jeg at jeg overdriver det maks, for ingen skal sige at jeg ikke kan.
Hvilket der i øvrigt aldrig er nogen der har gjort!! Så i dag fx, kommer jeg
ind - jeg skal tale om min udstilling - fremvise min designproces, den var
selvfølgeligt 100 % inde i, men der er bare så meget at sige og så snakker jeg
derud af. I mit hoved siger jeg en masse fornuftige ting, men sandheden er at
jeg får hakket nogle af min sætninger over og får startet på en ny sætning midt
i det hele - og det er bare et udtryk for total munddiare. Og så får jeg
selvfølgeligt også lige sagt at jeg skruede søm i.. Hallo klovn, du skruer -
skruer i og det ved jeg da godt, men jeg bytter konstant om på de to udtryk
selvom jeg selvfølgeligt kender forskellen. Efter præsentationen af min
udstilling skulle jeg sige nogle bevingede ord om genbrug og bæredygtighed, et
emne, som jeg i øvrigt mener er både superspændende og supervigtigt, og så sker
der mundlort igen.. Jeg siger alt for mange ting på een gang, så det ender med
at det der kommer ud ikke rigtigt giver den store mening. Desuden fik jeg da
også lige fyret af, at lade eleverne åbne fisk ikke er kropsbaseret læring,
selvom jeg godt ved at det er - der føler man jo på fisken og sanser sig frem
til en erkendelse om fisken. og jeg snakkede om fisk, fordi jeg i kampens hede
sammenlignede Materiel Design med Natur/Teknik, det var jo en total
selvmodsigelse, hvorfor var det at jeg ikke bare sagde matematik og
henviste til opgaver fra bogen, som en modsætning til kropsbaseret læring. Så
altså jeg kan godt forstå 7-tallet, lidt må jeg jo alligevel har sagt der gav
mening. Men det irriterer mig alligevel grænseløst, at jeg ikke lige stopper op
og tænker mig ordentligt om. Især når jeg ved at jeg er fuldt ud forberedt, jeg
ved at jeg ved mange ting og kan mange ting og så skal det springe op og falde
ned på at jeg kan sige dem ud højt til en eksamen, øv øv øv. Og selvfølgeligt
kan jeg ikke lade være med at tænke at jeg gerne ville have været højere op end
7, sådan er jeg bare indrettet, når man i sig selv synes man er god (undskyld
jantelov) - så vil man jo også gerne helt op at ringe, men det har jeg tilgode
endnu, tror ik eksamen nogensinde bliver en festdag for mig, selvom jeg altid
er mega velforberedt!
Til gengæld vil jeg sige at det var en af de mere behagelige eksamener,
begge lærere og censor, var rare og spørgsmålene var ikke svære, det er bare
mig der fumler rundt i min talestrøm.
Og min udstilling er jeg meget stolt af, jeg synes jeg er lykkes rigtig godt
med mit dyretrofæ-projekt... Men nu skal jeg vidst også lige have en pause fra
hjorte i en rum tid.
Så over all, kan jeg kun være tilfreds med mit 7-tal, jeg nåede målsætningen
til trods for selvmodsigelser, bytten rundt på søm/skruer og total munddiare.
Det var det, rart lige at få det skrevet ned, så kan man ligesom få det ud af
systemet og komme videre,
Og ja jeg tudede da jeg kom ud, det var en blanding af skuffelse over min
(igen) manglende evne til at holde overblik, tale roligt og fattet og lettelse
over at det var overstået. Aldrig i mit liv, har jeg haft et så følelsesmæssig
bånd til eksamen, det var så vigtigt for mig at mine lærere (og censor) synes
om mine trofæer, som jo er blevet til mine små børn. Og det er jeg faktisk
overbevist om at de gjorde, så det er jeg bare så glad for.
Nu mangler jeg kun psykologi, det er på næste torsdag - men nu vil jeg altså
tillade mig at holde et par dage fri fra eksamenslæsning og i stedet hygge mig
med familie, kæreste og venner - det er virkeligt tiltrængt!!!! og så vil jeg
lade være med at sætte et bestemt mål for den psyk-eksamen og forvente det
værste, men håbe på det bedste! - det er vidst vejen frem der!
Lige en ting mere inden jeg stopper for denne tankestrøm.. Til alle
lærerstuderende eller kommende lærerstuderende = VÆLG Materiel Design, det er
det fedeste fag - aldrig i mit liv har jeg lært så meget på så kort tid, at
arbejde med hænderne har været en gave hele året og jeg har elsket (næsten)
hvert minut. Men husk at hvis du vælger det så vær forberedt på at
arbejde hårdt, der er så meget man skal nå, på meget kort tid!
Men det var enden på et fantastisk studieår med Materiel Design, det har
været verdensklasse - fantastiske og meget motiverende lærere, gode
studiekammerater og en summen af kreativitet. Et bombardement af indtryk, som
jeg vil tage med mig videre i mit liv - jeg vil tænke tilbage på det med glæde
og så håber jeg bare at jeg bliver den bedste Materiel Design, Håndarbejds- og
sløjdlærer for eleverne i folkeskolen - jeg vil i hvert fald gøre mit
allerbedste.:o)
Og her et par billeder fra min udstilling!
Og held og lykke til de medstuderende der skal op i morgen og hvis nogen
ellers skulle få lyst til at se vores produkter er der udstilling på CFU i
morgen fra kl.13,30-14,30...:o)
Ha' det godt derude og hvis du fik læst alt mit gøgl om eksamen, så
fortjener du et 12 tal..:o)
Kram Anette
